Fine præstationer i de bærende roller i stærk men ejendommelig film. Absolut værd at se, men ganske smal.
Kan ikke helt finde ud af om det er ment som generisk billede eller direkte rettet mod Scientology.
10/13

En fin hyldest til og med aldrende musikkere. Ikke verdens største film, men lavet med et stort og smittende hjerte i sin kærlige humørfyldte lidenhed.
8-9/13

Uha, det kan Tykwer altså ikke være bekendt, er min første tanke. Ikke ubeslægtet med matrix, og trukket meeeeeeeeeget langt. Krydsklip i tid øger rod, men man vænner sig næsten til det. Anette var med og kunne godt lide den, men det kunne jeg ikke. Lidt for meget okult…
7/13

En noget blandet fornøjelse. Når den er bedst er det beslægtet med og oppe på niveau med Dardenne-brødrenes film. Men så var der også dræbende udpenslede passager ind i mellem. Så sådan totalt set:
9/13

Endnu en fin film af far Miyazaki! Meget sentimental, og ikke tiltænkt små-børn. Minder i sentimentalitet lidt om Kurosawas fine Ikiru (hedder “At Leve” på dansk)
10-11/13

Ganske underholdende, men bestemt ikke noget stort, og ikke med de store overraskelser. Meget retro med et par gode navne. Den er næsten en parodi på sig selv men svarer til hvad man kan forvente.
9-8/13

Middelmådig til ligegyldig film stjernebesat med gode navne. Skal den ses er det for sidstnævnte… Spring trygt over
7-8/13

Fabelagtig. Og ætsende hudløs som altid med Haneke. Grumt smuk kærlighedshistorie. Se den se den!!
11/13

Uha uha. Slemt når film er for svulstige, og slemt når de er for lange, slemt når de er lobhudlende, slemt når de er for forudsigelige. Denne er det hele! Dog på nær en mikroskopisk film-dispositorisk overraskelse 5 min før tid.
Ikke engang skuespil var formildende.
Det ville MÅSKE hjælpe hvis man var amerikansk statsborger og delte deres helgendyrkelse. For os andre: UF!
5/13

Længe siden Tarantino har været så meget i topform!
Masser af humor, masser af blod og masser af skønt skæve karakterer. Nyd den – men lad de mindre børn blive hjemme…
11/13