Ganske underholdende, selvom man kan sige at grundidé er en afstøvning af Who Framed Roger Rabbit, omend det moderne digital teknik ikke har det wauw som det havde dengang. Men selve historien er da også ret sød.
Værd at se, men slet ikke et must see.
9/13
En vældig hyggelig komedie, særligt for os med lokalkendskab til Helsingør og omegn. Tror det er den bedste Hella Joof har lavet til dato.
10-9/13
Den er overraskende vellykket, selv synkroniseret udgave var helt OK.
Sjove referencer til ET og Top Gun også, så der er også sjov for os gamle.
10/13
På mange måder et klassisk kammerspil som Woody kunne have lavet det, da han stadig kunne lave film.
Der er dog nogle passager der skurrer og kører af sporet som IMHO forholdsvis let kunne have været udbedret og have løftet den. Der spilles godt, bevares, men der kan jo ikke laves mirakler når oplæg/replikkerne ikke har fået det touch de fortjente.
9-10/13
Den er overraskende vellykket! For os gamle er det sjovt at den er fyldt med tydelige citater og referencer helt tilbage til de tidligste stumfilm i spandevis, fx Dort som er en slags remake af Gort. Ungerne der var med så også ud til at hygge sig, så vellykket med bred målgruppe. Langt bedre end første.
10/13
En fri dramatisering over optagelserne til Åndeløs, og miljøet omkring.
Det er en hyggelig ting, men om den har nogen relation til de faktiske forhold eller er 100% fri fantasi over resultatet aner jeg ikke. Så ved ikke om den skal bedømmes som dokudrama, eller fri fantasi, så vil undlade at prøve at sætte tal på. Er den værd at se, hmm tja måske, vil jeg anbefale nogen at bruge tid på at se den, næppe.
Den slipper de ganske godt fra. Den starter dog så jeg tænkte åh nej moraliserende præk. Men den har mere end det og har mange fine hints til det ene og det andet. Og de kan jo trykke på knapperne så man får en tåre i øjenkrogen. Så særligt set i lyset af det er nr 5 er det vellykket.
9/13
Forfriskende at se noget der ikke er amerikansk. Den er tilladt for alle, og selv de mest sarte kan dårligt blive bange for dramatikken.
Klassisk fortællemønster med skæve helte.
Det bliver lidt for meget for voksne, men børnene synes at æde det med fornøjelse, og noget af det er klart tænkt til de voksne, fx inskriptioner på hjelme, der ses på plakat også.
Herligt fri for moralprædiken, og når en ond skifter til god, er det ikke noget der dvæles nærmere ved.
8-9/13
Især Tom Waits er skøn i første del, men generelt fine lune beskrivelser af lettere akavede familieforhold.
11-10/13
Det var ret spøjst fundet på og fungerede ret godt, svært at sige ret meget uden at spoile, men på trods af plakat er det ikke bare romantisk gylle.
Kræver dog mere skuespil end jeg synes hun leverer, men han er bedre til at fylde sin figur, og hendes går an. Tænker lidt om man bevidst har valgt en dårlig skuespillerinde så man er mere i tvivl om hvad der er ægte og hvad der ikke er??? Måske lidt for flink
9-10/13