Iron man 3

poster

Den første times tid er røvkedelig, resten er bare dårligt og uopfindsomt. Stur stur tju-bang & effekter, et par minutters lommefilosofi, og de forsøger at få det til at glide ned med dårlige jokes…. Den forventelige Grande Finale er tæerkrummende….
7-6/13

2 out of 5 stars

Lore

poster

En billedskøn ting i næsten slowmotionagtige tableauer. Grum og poetisk, og ungerne spiller godt. Ikke just nogen ny historie, men der er jo generationer efter min der også skal have den fortalt. Kunne både vinde og tabe ved at blive strammet op, så vel et kompromis.
9-10/13

4 out of 5 stars

Stories We Tell

poster

Forestil dig et middagsselskab hvor din dig inderligt uinteressante bord-dame/herre fortæller dig sin nærmeste families intime hemmeligheder og at et par familiemedlemmer på tværs af bordet supplerer, og det hele bliver ved under suppen, stegen og isen….
Vidste ikke at det var en dokumentarfilm jeg gik ind til. Det er ikke filmens fejl, så vil forskåne den for en grim karakter bare fordi jeg afskyede den…

Ginger & Rosa

poster

Har klart et svagt punkt overfor Potter, hun kan noget! Også selvom dette så langt fra er hendes stærkeste film. Historien og tegningerne er fine, og ungen spiller godt, men det bliver noget tyndt og forudsigeligt til fuld film-længde.
8-9/13

3.5 out of 5 stars

Efter Revolutionen

poster

Vi er jo så vant til at se billeder/film fra den hippie-tid, hvor folk har utroligt travlt med at distancere sig, enten ironisk eller med afsky. Her har vi derimod en film der loyalt, troværdigt og indfølende giver et tidsbillede på bedste vis
11-10/13

4 out of 5 stars

Nordvest

poster

Grum historie som de slipper ret godt fra. Man vænner sig ret hurtigt til at det er amatører med deraf følgende ikke altid lige vellykket replikhåndtering. Historien er ret enkel, men holdes alligevel meget godt kørende.
10-9/13

3.5 out of 5 stars

Silver Linings Playbook

poster

Ikke bare en alindelig romantisk komedie. Sprængfyldt med galskab og fortræffeligt skuespil næsten hele vejen også. Særligt hende fra Winters Bone, og De Niro – kan virkeligt få en til tro på figurer. Så trods en hel del forudsigelighed, så en fornøjelse.
10/13

4 out of 5 stars

Oblivion

poster

Hvis man kan ignorere den tykke sukkerlage der plager det sidste af den, så har man en glimrende SciFi med en historie der er sjovt fundet på. Lidt skurren i historien er der nu også, men den totalt set klart bedre end ventet. Ideen minder voldsomt om en anden film, men vil ikke skrive hvilken, da det ville være ‘spoiler’.
10-9/13

3.5 out of 5 stars

The Place Beyond The Pines.

poster

Den kunne jeg rigtigt godt lide, på trods af forudsigelig handling, og at man springer 15 år i tid, uden så meget som at farve folks hår gråt. Men den har en fin stemning og flow. En de luxe udgave af den gamle Copland på flere måder, og så alligevel mere.
10/13

4 out of 5 stars