Den kan virkeligt noget! Stil ikke ulig det vi ser fra Ulrich Seidl.
Den korte beskrivelse er en Holocaust-film der ikke beskæftiger sig med ofrene, men idyllisk liv i naboejendom. Det får umenneskelighed til at fremstå meget skarpere end alle de talløse mere eller mindre bloddryppende versioner af sagen man har set før.
Uhyre flotte og skarpe billeder skærper kontrasten.
Ikke ulig nøgternheden i filmen om Wannsee Konferencen.
11-10/13
History
Atatürk 1881 – 1919
Den var MEGET bedre end den jeg så for en måned siden (se her). Figur virker ganske vist nærmest komisk Stoisk stolt i sin fremtoning, men kan sagtens være at det har været et ideal man/han har dyrket dér på den tid. Det gælder ikke andre figurer og ikke skuespiller for kun når han viser sig frem, så tydeligvis bevidst. De har også tilladt et par glimt af hvad jeg antager er billeder af det armenske folkedrab, der behændigt straks skjules af nogle papirer, elegant løsning!
10-9/13
Killers of the Flower Moon
Ny Scorsese så forventninger var høje, selvom det var med Leonardo.
Den gamle har stadigt styr på det der! Blændende fortalt filmatisering af historisk sag jeg ikke kendte. Ja selv Leonardo kan han få til at gøre det godt. Den er ganske vist lang, men føles ikke for lang, og den af biografen indlagte pause var en uvelkommen afbrydelse, omend den ramte et OK sted. Ja ja man kunne sikkert skære den ned, uden at ødelægge historien, og tør næsten ikke tænke på hvor lang en evt senere directors cut bliver….
11-10/13
Golda
En rigtig fin dramatisering af Golda Meirs sidste fem år, med fokus på Yom Kippur krigen. Glimrende præstation i ikke mindst hovedrollen, og flot sminke-arbejde, der er virkeligt gjort noget ud af det. Mest overrasket er jeg næsten over at kunne huske så meget af det selvom jeg kun har været ti. Det har nok sat sig fordi alle holdt vejret for om det var gnisten til en WWIII.
Overraskende nok nævnes München 1972 ikke, selvom det jo havde en ikke uvæsentlig betydning for opfattelsen af Israel året efter i resten af verden.
10/13
Oppenheimer
Nolans de luxe udgave af en dramatiseret biografi over manden og hans eftermæle i årene efter krigen. Så på den måde er den beslægtet med hans Dunkirk.
Der spilles godt, eller også er det dårlige taget om…
En film der er optaget på film(!), og med en billed- og lyd-side der gør at den nok vil gøre sig skidt i de fleste ‘hjemmebiografer’.
Man fornemmer virkelig en perfektionist der går op i billeder er lækre og at detaljer er så rigtige som man nu med rimelighed kan.
Den er lang, men føles nok mere som to timer end som tre.
Bruger farve / sort-hvid til at hjælpe med at holde styr på hvad der er filmens nutid, og hvad der er tilbageblik, men med fire ‘tidslinier’ (det er jo Nolan…) skal man lige være vågen. (Før krigen / Krigen / Sikkerhedsgodkendelseshøring / Senatshøring)
Var den klippet lineært, ville den være svær at forstå, da man jo ikke ville vide hvad der var vigtigt mange år senere.
En detalje der undrer mig er at den i billeder viser at det var to forskellige typer bomber, men det italesættes ikke, og den postulerer en lidt mindre kynisk begrundelse for at smide to, end at man ønskede at afprøve begge typer i virkeligheden… Det nævnes end ikke at den type brugt i Little-Boy mod Hiroshima aldrig var testet! (Trinity i Los Alamos var Plutonium-typen anvendt mod Nagasaki i Fat-Man)
…Blev bestemt ikke ringere af at blive set anden gang, og føltes mindre lang, så justeret tekst og bumpet fra 10- til 10+ …
11-10/13
De Tre Musketerer: d’Artagnan
Brænd alle mine brev
Babylon
Et bizart miks af en homage til netop det den portrætterer. Helt som den amerikanske filmhistorie er noget godt og noget skidt, noget er bare for meget og noget er røvkedeligt, og det er filmen så netop også. En helt bevidst babylonsk forvirring, om man kan lide mikset eller bare ser den som noget rod er en smagssag.
De første vel tyve minutter er røvkedelige, og jeg frygtede det skulle fortsætte på den måde i over tre timer – personalet kunne bagefter fortælle at flere går så tidligt!!
Jeg var positiv – men hjælper klart at være film-entusiast! Og der er klart en god sjat at gå på opdagelse i for filmstuderende…
Det er i hvert fald som med hans andre film La La Land og Whiplash kompromisløst gennemført!
9-10/13
Loving Highsmith
Wannsee-Konferencen
Rigtig fin i al sin gru. Lavet uden unødig dæmonisering af figurer, men primært tørt fremførte replikker som de er blevet protokolleret.
Og det gør det egentligt bare stærkere at det ses som primært bureaukratiske og praktiske forhindringer man skulle finde en løsning på, og ikke som galemandsværk som tidligere filmatiseringer har fremstillet det som.
10/13









