Meget meget meget amerikansk helteepos, der nærmest har karakter af hvervningsfilm. Meget svulstig sag. Meeeen det er gennemført og flot lavet, så det gør det mere udholdeligt,,, spring trygt over.
8/13

En på mange måder vældig fin film, der bare trænger til kærlig beskæring – det føles næsten som 12 år… Men så alligevel….
Stemning er fin, men karakterer er udelukkende ensidige hele raden rundt, gode som onde, ingen har facetter. Vil gætte på at den følger bogen tæt, der fortæller den forurettedes historie uden sidehistorier eller små glæder. Som et barns skolestil, alt i første person ental.
Og så alligevel filmatiseret med kærlighed og godt håndværk. Så kraftige ting der trækker op og ned, og ender vel på:
8-9/13

Den er ret vellykket, men skæmmes noget af noget pladdermoralsk amerikansk gylle mod enden. Det kunne godt have fortjent saksen!! Laves dog fin lille afslutning til alle med små søskende. Hvorfor den er lavet i hvad der ligner 6-12 fps ved jeg ikke, (det virker underligt billigt Cirkeline-halvfjerdser-agtigt). Men er nu alligevel storsindet for dens skæve kreativitet og hyldest til samme:
10-9/13

Den var da ganske underholdende, men skal ikke have points for hverken uforudsigelighed, opfindsomhed eller dybde. Instantly forgetable, men OK mens det varer, der er gang i den. Så i genren:
8-9/13

Wauw!! Minder mig mest om så stærke gamle film som “Who is afraid of Virginia Wolf”
Stærk hele vejen, med nogle få steder hvor den lige kammer over. En sand fornøjelse og med stærke præstationer raden rundt.
10-11/13

Minder meget om bogen som jeg husker den (20 år siden jeg læste den), og der spilles fint hele vejen rundt. Det er hans memoirer og ikke en film OM Mandela, som yngre mennesker måske kunne tro, men hans perspektiv. Filmen er lang, men bogen er tyk, og den føles ikke FOR lang. Tværtimod savner jeg det efter bogen blev skrevet. Og lidt andre synsvinkler, men det er nu en fin film i sig selv, så:
9-10/13

En fin historie, der er godt gennemført, men fortjente en kærlig opstrammende beskæring af en halv til en hel time.
Hende der den ‘nye’ Jennifer et eller andet kan altså noget, rart at se nogle komme frem på andet end udseende.
Kedede mig en del også, så derfor må den nøjes med:
9/13

Det ligner starten på en tju-bang serie. Stilen er lidt som Bourne, men de slipper bedre fra det. Simpelthen bedre håndværk, men plot er 100% rent hovedet-under-armen-underholdning med karakterer med entydige sorte og hvide hatte. Ok i genren, sikkert glimrende på vej i byen med gutterne med et par genstande inden.
8-9/13

Mine forventninger var helt i bund, så hvilken overraskelse!! En rigtig fin historie der oven i købet er ægte. Fortalt med masser af humor og kærlig indfølelse. Ikke stor filmkunst, men feel-good-film når de er bedst. Besynderlig sidemusik, men det er nok for at nå et bredere publikum, men skidt nu med det.
10/13

Det er simpelthen imponerende at se hvad en mester-instruktør kan lave. Og så kan han få selv min yndlings-hade-skuespiller til at fylde den altoverskyggende hovedrolle fint ud. Angiveligt er historien i bund og grund ægte, og det gør bare det hele en tand mere skræmmende.
Der er nogle få passager hvor jeg nok ville have været ude med saksen. Men hvad pokker…
11-10/13