Skøn lille islandsk sag af Erlingsson. Nærmest et koldt og lunt lille mesterværk. Skildringer af lille samfund der minder mig om “Livets gang i Lidenlund” og “Livsens Ondskab”.
11-10/13

Kontrafaktisk biologiundevisning på mest forunderlige vis, næsten mest for voksne. Små børn vil næppe opdage hvor morsom og næsten gennemført ukorrekt den er, men kun fange fablen i den. Men tror også de vil være underholdt.
10/13

Taget i betragtning af hvor syret og weird den er, er den faktisk forbavsende idéfattig. Så på trods af at den er kort føles den ganske lang. Men da stadig sådan set værd at se.
9-8/13

Det er jo nærmest som en udgave af Fargo i Norge. Vældigt vældigt underholdende og skæv. Men ikke stor kunst.
9/13

Hyggelig lille ting. Men nok mest for gamle kvinder på min alder på andet eller tredie ægteskab med børnene flyttet hjemmefra. Lidt rigeligt feel-good til min smag. Men det er nok mere mig der var gået forkert end filmens skyld. Så flink:
8-9/13

Forestil dig at Kaurismäki og Greenaway slog sig sammen om at lave en filmatisering af noget Kafka, så er du ved at være der. Kammer lidt over undervejs, men overordnet set ret vellykket, af en instruktør jeg ikke mener at kende noget af.
9-10/13

En fin film, men den meget melodramatiske arabiske stil kan være svær at sluge, særlig de scener med lidt ‘turbo’ på denne, virker som dårlig dansk film-skuespil i tresserne. Men da rart at se noget man ikke er vant – og sjovt gensyn, så flink:
9/13

Man oplever tit en historie man tænker kunne være blevet en god film i kyndigere hænder. Her har vi en historie der i Hollywood -hvis de overhovedet ville have røre den- var blevet aldeles rædselsfuld, der her i en japansk mesters yderst kyndige hænder bliver en bidende, rørende og vedrørende historie uden simple svar
11-10/13

Det seneste (og ifølge ham selv sidste) værk af mesteren Hiyao Miyazaki, er bestemt ikke tiltænkt børn (endnu mindre end Porco Rosso). Nok den af hans film hvor han mindst bruger sit (bogstaveligt og overført) fabelagtige magiske/mytologiske univers – her næsten kun drømmende krydderi. Men en vældig fin noget sentimental ting, fra ‘de gode gamle dage’ da de var så gode venner med vores sydlige naboer…. Fyldt med hans vanlige dejlige persontegninger, selv i ‘statistfigurer’. Den har karakter af en portrætfilm, af en der nok ellers ikke kendes uden for Japan, men som jeg antager er en virkelig person, som jeg antager er det der begrænser brugen af magien, som jeg må indrømme at jeg savner. Så hvad der ellers for animationsmesteren selv er fedtet:
10/13

Ja ja, det var da meget sjovt. Et par gode brændere, men det meste bare mellem fjollet og åndsvagt, bundet op på tynd historie. Kan MÅSKE gå an med en lille skid på, på vej i byen…. Men jeg var ædru.
7/13