En rigtigt fin film, som sikkert får et alt for lille publikum. Hvor utroligt det end kan lyde er den baseret på virkelige begivenheder.
Skynd jer at se den inden den går af. Rart med variation fra de vanlige vestlige film
10/13
Noget lang i det og noget frelst – og nogle noget fjollede momenter, men overordnet slet ikke så ringe som man kunne frygte. Underholdende nok, så i genren
9/13
Holder ikke… Så den med tre børn, og både børn og voksne kedede sig bravt!
Der var måske en lille snes søde indslag/jokes, fra deres dejligt skæve hjerner, men som helhed holder det ikke 80 minutter. Enten en rød tråd, eller hvis enkeltgags, skulle de være mange flere og faldet tættere – og den store finale … mest pinligt.
(teknisk set er der rød tråd, men så tynd så det ikke er nok til hverken store eller små)
5-6/13
En fin start, og en fin sidste halvdel. Så lykkedes man at komme gennem den klæge pladderromantiske del mellem, uden at udvandre, er helheden ganske ok.
Hele historien er selvfølgelig romantisk, men resten ikke på samme klæge facon.
Og det hjælper altid på opfattelse af middag når det kun er en tidlig ret der kikser, så måske for flink:
8-9/13
Ikke helt i kategorien tåkummende folkekomedie, men feel-good på den klæge måde. Dertil er for mange ting ‘for lette’, så bestemt ikke fan – men den har nogle søde momenter, så
7-8/13
Noget lang i det, men ellers ikke helt tosset. Lidt meget optakt, og lidt lidt side-story, men har noget trods alt. Skuespil bestemt ikke stort. Uanset hvad de er kendt for skulle de være blevet ved deres læst…
9-8/13
En blandet fornøjelse. Noget af det helt i top som Roy Andersson og Lars von Trier, og andet ligger og roder sjusket på niveau med Borat i lalle-niveau.
Der er nu mest der trækker op, så:
9/13
Føles ganske lang, men er bestemt ikke dårlig. føler jeg forstår mere af hans oeuvre, og hans bevæggrunde i forskellige perioder.
10-9/13
Aldeles ligegyldig romantisk feel-good komedie. Ja det hjælper det er Clooney – men stadig ligegyldig romantisk feel-good komedie…
8-7/13
En meget meta-meta-meta ting, der prøver at finde balancen mellem at være totalt selvsmagende og at være morsom. Henvender sig måske mere til kritikere og filmskoleelever end til et bredere publikum.
Der spilles fint, men projektet som helhed vil jeg primært betegne som irriterende. En Östlund light måske…
Vil ikke anbefale for andet end nørder, men vil undlade at sætte tal på.