Et ganske fortræffeligt fortættet og kraftfuldt kammerspil, hvor figurerne fungerer og levendegøres glimrende. Er ellers ikke den store fan a Paprika Steen, men de fylder alle tre rollerne fint ud. Det er så tæt og dialogbåret, at det nok havde virket tilsvarende godt som radioteater. Forudsigeligt er det jo, da figurerer ikke just er ukendte, men bestemt værd at se. 10/13

Jeg antager at det streamede bliver gemt, så anmelder som film…
Showet er rigtigt fint, og musik ikke mindst. Man mærker at han hygger sig, men også at han er en ældre herre, så kan meget vel være sidste turné. Måske én gang mere.
Show er jo i meget høj grad nøje indstuderet, så selvom det var live, tænker jeg godt man til film/broadcast kunne have udnyttet de mange kameraer lidt bedre. Der er jo fra Waters folkenes side lagt op til at der er storskærm over musikerne, som for det meste viser et planlagt video track. Det misser man så når de -naturligt nok- vil zoome ind på musik. Synes det ville have været oplagt med noget splitscreen når man ville have video og zoom. Så som koncert-FILM, er jeg lidt tilbageholdende, fed koncert, men kunne filmes bedre.
HVIS den laves til film, kan det jo sagtens være billedsiden bliver, remixet, så tal med det forbehold
9/13

Den er da meget sød. Men mildt sagt ikke fyldt med overraskelser. Man ved nærmest fra de første billeder hvad der skal ske. Men da ganske hyggeligt mens det står på, men instantly forgettable…
8/13

Mja, den er da meget sød, men er nok i underkanten af målgruppen aldersmæssigt. Så måske ikke helt i stand til at bedømme den fair. Det hele bærer præg af at komme fra en bog, og ikke alle passager er lige vellykkede som film. Det er en lang tur, og det afspejler den også, men gør også at den til tider bliver lidt ensformig. Man skulle synes der var rige muligheder til at bruge det store lærred til natur-udsigter, men ganske få.
Kan da godt ses, men kommer ikke med anbefaling.
9-8/13

En ganske glimrende film, baseret på en biografi. Underholdende og absurd, Fik kun to visninger, og få besøgende til begge hernede – synd, kunne sagtens bære publikum ud over det smalle art segment…
10/13

En ganske god koncertfilm. Man mærker det er musikere der kan deres kram og at de har hygget sig en god del. Og sandelig om ikke selveste Katie Kissoon og Tessa Niles vi normalt kender fra Waters er backing vocal! Og Phil Collins på trommer på flere numre og Ray Cooper på andre!
De passager med fuldt orkester bliver lige lovligt svulstigt og kunstled til min smag. Omvendt bliver numre med kvartet lidt blodfattige, men det hele er bestemt værd at høre.
Som film er det meget traditionel klipning, trods split-billeder. Der er mange kameraer i sving, men ikke mange overraskende vinkler.
Men det må have været et kæmpe arbejde at udvælge og klippe sammen, og sikkert også restaurere.
Besynderligt at det først sker over 30 år efter. Måske nogle 25 års rettigheder der skulle udløbe først?
Nå jeg lander på
9/13

Den er da meget sød, men ikke noget stort, lidt langsom i det, men der kommer gang i den det sidste kvarters tid eller så.
Mangler lidt små sidegags eller skæve replikker for at holde dampen oppe hele vejen. De er der, men lange enkelt-gags, der bliver ensidige.
De har været lidt vel hårde i censuren, med 7 års grænsen synes jeg.
Kan godt ses, og forfriskende med stop-motion ‘dukker’ og ikke bare computeranimerede film.
8/13

Ja det er ikke noget stort. Der er til en novelle-film på DR-K
Den unge pige spiller dårligt, og der er flere af hans scener der også kunne have fortjent en re-take. Manuskript og replikker lader også en del tilbage at ønske. Det er ikke sådan at det hele er tåkrummende ringe, det er ‘bare’ det hele, der sjældent når over middelmådigt! Idéen under det hele er dog god nok, men…
8-7/13

En lun lille film om, og hyldest til, nogle vendelboer. Den kan sagtens ses, hvis man har/føler en eller anden forbindelse til Vendsyssel.
Som sig hør og bør på de kanter gør den ikke noget stort væsen af sig….
En spøjs blanding af dokumentar og fantasi.
Jeg hyggede mig, men vi var ikke mange inde at se den, så går næppe længe.
9/13

Det er en engelsk remake af Kurosawas mesterværk Ikiru, jeg holder meget af. Den har selvfølgelig svært ved at leve op til original, selvom meget er ganske tæt remake. Bill Nighy har dog ikke uventet svært ved at matche Takashi Shimura i den altdominerende hovedrolle. De har klogeligt fulgt original og ladet den unge pige være livsmod, men ikke en ‘model-type’. De har skruet lidt ned så den ikke er helt så drivende sentimental (som også kun en stor mester kan slippe afsted med uden det bliver for meget!), og deres valg af sangen er spot-on.
10/13