Den var ganske vellykket. Man er godt underholdt, og han fylder rollen til UG. Ja ja, det er ikke just så man sidder på kanten af stolen og bliver væltet bagover af overraskelser, eller manuskriptet er fyldt med komplekse karakterer, men det er ok. Man kan se det lidt som en remake af en gammel western med en ‘lawman’ der vil rydde op. I genren gør den det rigtigt fint.
10-9/13

Var til forpremiere som den eneste!!
Tog den fordi der er en Aussie på plakaten. Og de(n) er også en væsentlig del af historien. Der er (mindst) to Aussier med til at spille rollen som Maggie.
Man skal nok helst være ca 10-12, have drukket sig ned på det niveau, eller være katolik, for at det kan være interessant med den megen snak om lort, pis og pik. Øvrige vil kede sig bravt, selvom der da er et sjove momenter, og selvom man er hundeglad, og det er forholdsvis godt lavet (på nær kæbebevægelser for snak).
6-7/13

En ganske glimrende film om det svære ved at se ting i kun sort og hvidt.
Skismaet i humanisme versus ideologi har ingen nemme løsninger.
Rart at vi er nået så langt fra krigen, at nogen tør kritisere.
9-10/13

Jeg tænker at hvis jeg havde forvildet mig ind at se etteren, havde jeg nok undladt at forvilde mig ind og se toeren.
Det er helt ufatteligt ringe. Allerede efter de første par minutter tænkte jeg at det måtte være sådan meta-parodi, men nej det fortsætter nede på niveau hvor selv danske folkekomedier sjældent når ned.
Tænk hvad man kan få kendte navne med på…. Undgå!
5-6/13

En fin og hyggelig feel-good bagatel, med to stærke skuespillere.
Det fungerer rigtigt fint selv om det er ganske forudsigeligt det hele. Sikkert glemt i morgen, men hyggeligt mens det varede.
10-9/13

En overraskende fin dramatisering af en grum virkelig historie.
Lanceres som gyser hvilket den overhovedet ikke er. Tekster er elendigt oversat, så sikkert fejl derfra… Men det skal filmen ikke klandres for.
10/13

Den umiddelbare tanke i begyndelsen er typisk dansk elendig folkekomedie, men så alligevel er der noget mere i den…
Den har meget der er nede på Walter&Carlo-niveau, men så har den også mange små skæve momenter som kunne være fra Wikke&Rasmussens hånd. Den samme måde at lege med groteske ideer sat i nogle helt almindelige rammer. Noget har nærmest lidt tegnefilms-karakter.
En skuespiller lader man spille flere roller – og lader én rolle studse let over det – sådan meta-film agtigt…
Så hvordan sætter man tal på det når der er dele til alt fra 6 til 10?
Jo mere jeg skriver om den jo mere lun bliver jeg på den, og er tilbøjelig til at se bort fra det ringe… Giver den tal på trods:
8-9/13

Den var ganske vellykket, indledende med en fin hilsen til Kubricks A Space Odyssey. De musical-agtige numre er mestendels bare anstrengende, og jeg savnede mute og spole-knap flere gange. Resten har noget, og sjovt at selv de mere bizarre figurer, er realisering af faktiske Barbie-dukker Mattel har solgt på et tidspunkt! Den kan ikke helt beslutte sig mellem at være ren farce og have politisk budskab, og det første rammer seriøsitet af det andet.
Overraskende nok er det Ryan Gosling der stjæler billedet. Nok fordi han ‘bare’ er en god skuespiller. Eller måske fordi den egentlige hovedrolle er for tynd?
Nå, men er i det flinke hjørne:
9/13

Nolans de luxe udgave af en dramatiseret biografi over manden og hans eftermæle i årene efter krigen. Så på den måde er den beslægtet med hans Dunkirk.
Der spilles godt, eller også er det dårlige taget om…
En film der er optaget på film(!), og med en billed- og lyd-side der gør at den nok vil gøre sig skidt i de fleste ‘hjemmebiografer’.
Man fornemmer virkelig en perfektionist der går op i billeder er lækre og at detaljer er så rigtige som man nu med rimelighed kan.
Den er lang, men føles nok mere som to timer end som tre.
Bruger farve / sort-hvid til at hjælpe med at holde styr på hvad der er filmens nutid, og hvad der er tilbageblik, men med fire ‘tidslinier’ (det er jo Nolan…) skal man lige være vågen. (Før krigen / Krigen / Sikkerhedsgodkendelseshøring / Senatshøring)
Var den klippet lineært, ville den være svær at forstå, da man jo ikke ville vide hvad der var vigtigt mange år senere.
En detalje der undrer mig er at den i billeder viser at det var to forskellige typer bomber, men det italesættes ikke, og den postulerer en lidt mindre kynisk begrundelse for at smide to, end at man ønskede at afprøve begge typer i virkeligheden… Det nævnes end ikke at den type brugt i Little-Boy mod Hiroshima aldrig var testet! (Trinity i Los Alamos var Plutonium-typen anvendt mod Nagasaki i Fat-Man)
…Blev bestemt ikke ringere af at blive set anden gang, og føltes mindre lang, så justeret tekst og bumpet fra 10- til 10+ …
11-10/13

Jeg var sådan set ganske godt underholdt, men havde én med på syv, hvor den ikke var et hit. For meget kærlighed og musik i mol, og for lidt tju-bang til ham.
Historien er klassisk.
Ideen med elementerne er sjov, og de leger selvfølgelig meget med uforenligheden.
Jeg ærgrer mig lidt over at de ikke har brugt flere sjove facts som at man kan nære ild ved at puste, og at magnesium kan brænde under vand. Synes ellers det var oplagt at lege med fysiske interaktioner, når nu hele filmens grundpræmis er sammenspil mellem forskellige elementer. De bruger dog at ild kan smelte ting.
Desværre er elementerne mere brugt som politisk korrekt metafor for forskellighed og segregering end til at se på interaktioner. Synd…
9-8/13