På mange måder en klassisk woody, men er også for meget, for søgt, for ‘over-tegnede’ karakterer og for ‘nem’, med mere anstrengte smil over enkelt jokes end generelt morsom.
8-9/13

Den svageste del af fin triologi. Og dog får de (skin)hellige en dragt prygl af dimensioner. Seidl kan få Trier til at ligne en spejderdreng…
9-10/13

Et rent syrebad. Om den er hårdest ved de udnyttende eller de udnyttede ved jeg ikke rigtigt… Sprængfyldt af humor også, men malurten flyder i strømme imens. Orkester er grotesk lille detalje, der får mig til at tænke på Roy Andersson….
10/13

En tung sag… Og som vanligt med Seidl ætsende, grum, spidende og minimalistisk. Absolut værd at se.
10/13

Særdeles underrholdende, men afgjort i hoved under armen gengren. Men fornøjelse mens det står på, fuldt af sjove gags og gode navne.
9-10/13

Glimrende underholdning! Men gættede desværre flere plot-elementer alt for tidligt – har nok set for mange….. Men den er ellers ganske veludført, og med en masse helt ok detaljer…
9/13

Føj, det bliver svært at finde noget pænt at sige om den! Var ringe allerede under indledende ‘forhistorie’, og tror ikke der er to sammenhængende minutter der kommer OP på B-film-niveau. Elendigt skuespil gør det ikke bedre. Computergrafik er ok, men giver ikke andet end svulstigt volumen til ynken. En laaaaaang fæl tæerkrummende pinsel….
6-5/13

En velkomponeret blanding af feel-good og social-realisme. Tilsat et ordentligt skvæt fald-på-halen i stil med Blå Mænd(!). Rodet, men underholdende og hyggelig.
10/13

En MEGET smal film. Tænk Cronenberg, Lynch og Bunuel i deres mest kunstneriske hjørne mikset med Kitano uden humoren, og det hele på Thai, så er du ved at være der!! Mange vil utvivlsomt hade den. To udvandrede, jeg kunne godt lide den. Et stykke flot filmkunst.
11-10/13

Starter noget tungt, og noget amatøragtig diktion skæmmer. Men den kommer efter det, og bliver faktisk ganske fin i sidste del. Så i middel er det vel:
9/13