Det store trækplaster her var selvfølgelig Jesper Christensen, Men ungen (/ungerne) gør det også rigtigt fint.
En ret vellykket rørende fortælling for alle fra ca 12+, selvom nogle er lidt karikerede.
Særligt læreren og faderen er groteske, måske for at mindske risiko for at for mange forældre der tager børn ind til filmen føler sig portrætteret?
9-10/13
Overraskende god! Hans musik er ikke lige mig, men filmen synes jeg er ret vellykket. Et fint og kreativt selv-kritisk selv-portræt krydret med flotte musical-scener rundt omkring også.
10/13
Bedre end ventet, ikke så god som håbet.
De bruger ikke rigtigt det animerede som noget særligt, men har alligevel et par kendte stemmer med, så tror ikke det er for at spare.
Nå, men kan godt ses, og skal selvfølgelig ses af hardcore fans
9-8/13
En fin og klassisk fortælling om politiske rævekager i Vatikanet, ville have vundet hvis de gode/onde var tegnet mindre tydelige og mere multifaceterede frem. Gode præstationer i væsentlige roller hjælper. 10-9/13
En fin, men i sagens natur ensidig, dokumentar over flere år om uhyrlighederne under zionistiske udrensninger af et mindre område på vestbredden.
Værd at se, men nok mere egnet til TV end det store lærred.
Tror ikke jeg vil sætte tal på den. Da det er svært at bedømme filmen uden at bedømme sagen.
Fransk feel-good komedie, som de har haft succes med et par gange.
Lidt variation, men samme læst, her går de rundt på kanten af at karikere dem de vil hylde kærligt.
8-9/13
Den kan ikke anbefales i bio for andet end døve.
Måske til streaming eller lignende hvor man kan spole eller mute den for langt det meste aldeles uudholdelige muzak (noget af det ‘native’ er dog helt ok, det er sange der er en sand pinsel).
Men selve historien er sød og det hjælper lidt, og det lykkedes mig med brug af ørepropper at ikke udvandre, selvom jeg var tæt på mange gange.
Flink:
5/13
En fin og elegant stemningsfyldt sag mest i mol, uden lette svar om hvem der ved hvad hvornår.
10/13
Den kan noget! Grotesk Humoristisk, Dramatisk, Tragisk og måske lidt romantisk. Og en hel del Odd value. 🙂
10-11/13
Woody Allan‘s film har jo altid været meget ‘franske’, og nu har han så taget skridtet fuldt ud og lavet den på fransk.
Jeg synes hellere han skulle holde op! Det er ikke hans værste, men bestemt heller ikke den bedste (måske denne?). I bedste franske stil meget dialogtung, men desværre forekommer replikker ganske oftest teatralske og pinligt kluntede. Svært at vide om skuespillerne har så ringe replikbehandling, at det er det mindst ringe vi hører, eller det er ringe instruktion…
Hard-core Woody-fans skal selvfølgelig se den – andre bør trygt springe den over, selv om den forudsigelige historie er lidt sød.
7-8/13