En glimrende beskrivelse af retsopgørets kvaler i efterkrigstidens Tyskland. Et svært tema malet med den lille pensel, og ikke bare de nemme løsninger med gru og splat.
9-10/13
Et klassisk kammerspil på mange måder. Billedsiden bruges stort set ikke, andet end til at vise et -bevares- flot naturfænomen. Kunne fint have været radioteater. Den holdes oppe af gode præstationer i de(n) altdominerende rolle(r). En enkelt lille-bitte scene skurrer dog i ørerne og burde decideret være taget om!! Den forsøger at være ‘Bergmansk’ og det når den ikke helt, og ikke al paralleliteten lykkes lige godt. Men ok:
8-9/13
Hovedfilm glimrende. Sammenklip fra nogle af nyeste turs live-koncerter, krydret med noget (pseudo)dokumentar der gjorde mig klogere på hvorfor savnet af hans far har fyldt så meget. Noget af det sidste har dog en lidt underlig klang, der ikke alt virker lige ægte.
Samtalen med Mason er baseret på en bunke fan-spørgsmål, og er ret underholdende – og sigende.
11/13
Uh, svær at anmelde… Den HAR faktisk noget, og ikke kun at Tilda Swinton er med. Men omvendt er der også så mange dårlige jokes og amerikkanske clichéer så tykke at det forhåbentligt er ment som at lave grin med disse, mellem de sjældne guldkorn, den trods alt har, at jeg var ved at kaste op i lårtykke stråler…
7-8/13